Bemærk - hvis du oplever problemer med at logge ind i medarbejderhåndbogen, kan du i stedet højreklikke på "Medarbejderhåndbog" i topfanen og trykke på "Gå til websted". 

 

Kære medarbejder

Denne medarbejderhåndbog beskriver vores personalepolitik, og hvordan den gennemføres i praksis.

Dette dokument beskriver de fleste og mere generelle procedurer i forhold til et ansættelsesforhold ved Energy Cool, inklusive en række praktiske informationer.  

Der er et stærkt ønske om, at Energy Cool skal være en attraktiv arbejdsplads, som kan fastholde og tiltrække de rigtige medarbejdere. Det er en selvfølge, at arbejdsmiljøet på en arbejdsplads har stor indflydelse på, hvor godt du som medarbejder trives. Dette er et fælles ansvar, som er stærkt medvirkende til, hvor godt vi udfører vores arbejde.

Energy Cool er en virksomhed med konstant vækst og fremgang for øje. Derfor gennemgås der en konstant udvikling og forandring. Personalepolitikken og procedurerne omkring denne institution vil derfor også løbende udvikle sig – og netop derfor skal denne politik ses som et dynamisk element i arbejdspladsens hverdag. Derfor er det også op til den enkelte medarbejder at komme med inputs, hvis denne føler at der mangler information om diverse problemstillinger.

Håbet er at medarbejderhåndbogen vil blive flittigt anvendt og blive et brugbart værktøj. Den vil løbende blive udbygget og revideret i takt med udviklingen og behovet på området.

Endelig er en godt integreret personalepolitik også vigtig i forhold til at sikre både implementering af og ejerskab omkring vores vision/mission – samt byggeklodser til formulering af vores fælles værdisæt.